Får styr på køreprøven

Vejen til friheden bag rattet

Bestil teoriprøve eller den praktiske prøve

Du kan selv bestille dine prøver eller give en anden fuldmagt til at gøre det for dig. Det kan f.eks. være din kørelærer, en forælder eller en anden person over 18 år.

Har du fået fuldmagt, kan du på samme måde booke på vegne af en anden.
Se, hvordan du giver eller modtager fuldmagt længere nede på siden.

Borgerservice frigiver til prøven og sikrer dermed, at den rette prøve kan bookes på det rette tidspunkt i forløbet. Kravene til køreuddannelsen skal være opfyldt, før det er muligt at gå til prøve. Kravene er de samme, uanset hvem der booker.

Klar til at booke?

Klik nedenfor og log ind med MitID. Her vælger du prøvested og tidspunkt og betaler prøvegebyret.

Book teoriprøve eller praktisk prøve 

Det skal være på plads

1. Teoriprøve
Du kan booke prøven, når din ansøgning er godkendt, og du har fået et brev i Digital Post. Alle teorimoduler skal være gennemført, før du kan tage teoriprøven.

2. Praktisk prøve
Når du har fået et brev i Digital Post om, at din ansøgning er godkendt, kan du booke den praktiske prøve. Alle de praktiske moduler skal være gennemført, før du kan tage den praktiske prøve.

3. Underskrevne modulplaner
Alle modulplaner skal være underskrevet og medbringes til både teoriprøven og den praktiske prøve. De dokumenterer, at undervisningen er gennemført, og at kørelæreren har vurderet, at kravene til prøven er opfyldt. Det gør sig ikke gældende, hvis du ombytter eller generhverver dit kørekort.

4. Skolevogn (herunder motorskolevogn) til den praktiske prøve
Booker du selv din praktiske prøve, skal du sikre, at en skolevogn eller skolemotorcykel er til rådighed. Det gælder også, hvis en anden end din kørelærer booker for dig. Aftal derfor med din kørelærer, at skolevognen eller skolemotorcyklen er til rådighed til prøven. 

Fuldmagt giver fleksibilitet i bookingen

En fuldmagt giver mulighed for at en anden person kan bestille dine prøver. Der er to måder at oprette en fuldmagt på. Du kan selv give fuldmagten, eller den, der skal have fuldmagten, kan anmode om den.

Giv eller anmod om fuldmagt

Giv fuldmagt

Har du MitID, kan du selv oprette fuldmagten i Digital Fuldmagt. Den, du giver fuldmagt, modtager den i Digital Post og kan herefter bruge sit eget MitID til at booke prøver for dig.
Se mere om digital fuldmagt

Accepter en fuldmagt 

Har du modtaget en anmodning om at om påtage dig en fuldmagt, har du et par step, du skal igennem. Se, hvordan du håndterer en anmodning

Anmod om fuldmagt

Skal du som kørelærer booke prøver for en elev, kan du med MitID Erhverv anmode om fuldmagt i Digital Fuldmagt. Anmodningen sendes til godkendelse hos den elev, du skal booke for. Når fuldmagten er oprettet, kan du bruge dit MitID Erhverv til at booke prøver for eleven, du har fået fuldmagt fra. Se mere i vejledning

Processen er den samme, hvis du som privat person skal anmode en anden person om fuldmagt. Se hvordan du anmoder om fuldmagt 

Hvis fuldmagten ikke kan godkendes digitalt

Hvis den, du skal booke for, ikke har MitID eller ikke kan godkende fuldmagten digitalt, kan anmodningen sendes som brev. Brevet skal underskrives, og alle sider skal sendes til borgerservice.
Er du fritaget for digital selvbetjening, kan borgerservice også hjælpe med at give fuldmagt eller booke prøven.
Se vejledning til Digital Fuldmagt i punkt 10

Bliv guidet frem til dit kørekort af Færdselsstyrelsen

16-20 år? Bliv guidet gennem køreuddannelsen

Følg hele kørekortforløbet trin for trin i én guide. Find svar på dine spørgsmål, gå direkte til det, du selv skal gøre, og se, hvad der gælder særligt for dig.

LINKER TIL: Gå til guide over kørekortforløbet – åben fra 1/10

Hold nemt styr på dine prøver med NemSMS

Tilmeld dig NemSMS og få besked, når din prøve nærmer sig. Så er det nemmere at huske prøven og være klar på dagen.

Er du allerede tilmeldt NemSMS, behøver du ikke gøre noget. Er du ikke tilmeldt, kan du gøre det på borger.dk under Digital Post → Menu → Notifikationer og NemSMS → NemSMS.

Tilmeld dig NemSMS

Øv dig før din digitale teoriprøve

Bliv fortrolig med den digitale teoriprøve

Få indblik i teoriprøven gennem en onlinetest, inden du selv skal til prøve. Når du har set, hvad prøven består af, ved du bedre, hvad du kan forvente. Tag onlinetesten så mange gange, du vil.

Tag onlinetesten nu

Se video af den digitale teoriprøve hos Færdselsstyerslen

Bliv mere tryg før den analoge eller digitale teoriprøve med videoer

Kom godt fra start til din digitale eller analoge teoriprøve. Se prøveforløbet på skærmen, inden du selv skal til prøve. Videoerne viser, hvad du skal igennem. Så er du bedre forberedt, når prøven begynder.

Gå til video af den analoge teoriprøve

Gå til video af den digitale teoriprøve

Øv dig på opgaverne før din praktiske køreprøve

Øv dig før den praktiske prøve og stå stærkere

Vær bedst muligt forberedt på din praktiske prøve. Som start på prøven får du tre opgaver, hvor du skal kontrollere dele af bilen, f.eks. bremser, lygter eller dæk. Når du har øvet opgaverne inden, ved du bedre, hvad der venter dig.

Gå til opgavekortene

Værd at vide om booking af prøver i køreprøven

Værd at vide, når prøverne er booket

Værd at vide om fuldmagt